LEVERING 2 - 4 HVERDAGE | FRI FRAGT FRA 500 KR | ELLERS FRA 39 KR

Fætrene fra Fyn - Lasse & Sven


Her får du historien om Lasse (14 år) og Sven (16 år). De to friske gutter er fætre og bruger stort set al deres fritid på at fiske efter havørreder ved kysten. Det kommer til udtryk blandt de mange flotte fangster, samt store havørreder de præsterer.

Læs blogindlægget og bliv inspireret af fætrene fra Fyn

Opvokset med havørredfiskeri

Havørredfiskeriet er faldet fætrene meget naturligt ind, eftersom begge deres fædre har dyrket samme hobby i mange år. Derfor har Lasse og Sven fået havørredfiskeriet ind fra barnsben, så man kan roligt sige at de to unge fynboer blev hooked i en meget tidlig alder.

Sven er vokset op tæt på havet og har haft nem adgang til kysten, hvor han fangede sin første havørred fra en badebro i en alder af  blot 3 år.

Lasse voksede i modsætning op længere væk fra kysten, men det afholdte ham ikke fra at dyrke havørredfiskeriet. Lasse fangede sin første havørred ved Skansen, da han var 10 år.

Lige siden de to fætre for første gang mærkede adrenalinen suse fra deres første havørreder, har lysten til fiskeriet vokset og vokset. I dag er hobby blevet til passion, og de fisker nu stort set dagligt.

 

Passionerede lystfiskere

Fætrene fra Fyn kan ikke få nok af havørredfiskeriet og de fisker på alle tider af døgnet:

”Vi mødes ofte - både dag og nat for at fiske efter havørreder og går meget op i det” – Lasse

Lasse & Sven opdagede ILURES gennemløberne via. en ILURES testfisker i Juli 2019, og siden da har det resulteret i nogle fantastiske oplevelser på kysten.

”Vi har haft kæmpe succes med ILURES på kysten, både store og små fisk bliver landet dagligt med disse blink. De er rigtig nemme at fiske med og vi fandt hurtigt frem til gode metoder til at fiske med dem” - Sven

Blandt de mange fisketure som bliver fordelt ud på året, er der nogle få ture, der står fuldstændig klart i erindringen hos de to fætre. En af disse dage var en skøn forårsdag i marts 2019. Lasse & Sven havde ramt jackpotten, som alle vi lystfiskere kender som bonanzafiskeriet!

”Vi ramte massere af store stimer med tykke grønlændere og fangede 22 havørreder på kun 4 timer!”

Endnu en forårsdag i april måned forbliver en fantastisk oplevelser for fætrene. De var stået tidligt op for at ramme tidevandsskiftet. Det viste sig at være den helt rigtige dag med perfekte forhold til at jage havørrederne. Med solopgangen i baggrunden og kun få kast inde i fiskeriet mærkede Sven noget meget tungt for enden af linen.

”Jeg fik en kæmpe nedgænger for enden af linen. fisken huggede helt ude i kastet og var i rigtig god form i forhold til at det var en nedgænger. Fighten varede kun ganske få minutter før denne skønhed lå i nettet. Den blev forsigtig målt i nettet til lidt over 80 cm – fisken blev holdt i vandet hele tiden og nænsomt genudsat. For os handler fiskeriet om disse oplevelser og det er lige præcist det ILURES er med til at skabe.” - Sven

 

Sommerfiskeri = Speedspin

Henover sommeren 2019 har Lasse & Sven været utroligt glade for gennemløberen Tobis RL. Særdeles i en kombination med speedspin henover sandrevler i skumringen, har været en rigtig giftig metode på kysten. Deres interesse vokser for ILURES, fordi de gang på gang fanger fisk på dem.

Se hele tobis kollektionen

Konkurrencemennesker helt ind til benet

De er begge fascineret af havørredkonkurrencer og går målrettet efter at fange havørreder, som kan placere dem helt til tops.

”Vi er jo allerede store tilhængere af ILURES gennemløbere, så for os er det helt perfekt at man kan deltage gratis i deres havørredkonkurrence ILURES CHALLENGE” – Lasse

Fætrene har op til flere gange været iblandt top 3 i konkurrencen og holdte tilsammen hele top 3 tilbage i starten af Juli.

”Der opstår altid en spænding hver gang man får en meddelelse om at endnu en havørred er blevet fanget på ILURES. Vi vil rigtig gerne i top 3 hver måned og vinde nogle af præmierne. Det er dog ikke altid nemt, men vi er altid klar på udfordringen.” - Sven

 

Følg fætrene fra Fyn

Lasse & Sven har hver deres instagram blog, hvor de deler billeder fra deres oplevelser med havørredfiskeriet. Vi kan kun opfordre til at klikke ind og følge de to friske gutter i deres færd på den næste storørred:

Følg Lasse på instagram


Følg Sven på instagram


Indsend en kommentar